CCS: En introduktion Geologisk CO2-Lagring / Carbon Capture and Storage

Når du arbejder med CCS, og har brug for en sparringspartner med erfaring,
og der kan samle teori, lovgivning og praksis, som er med dig hele vejen.

Introduktion til Geologisk CO2-Lagring / Carbon Capture and Storage

Carbon Capture and Storage (CCS) er en teknologi, der indfanger CO2 fra industrianlæg og lagrer den sikkert i undergrunden. Dette er en essentiel strategi for Danmark, hvor CCS spiller en central rolle i at nå de ambitiøse klimamål, særligt i industrier, hvor reduktion af CO2-udledninger andetsteds er udfordrende eller kostbart.

Dette er en infografik af processen for CCS, også kendt som Carbon Capture and Storage.

Dette billede tilhøre GEUS. ©De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

CCS i Danmark

Danmark er forpligtet til at reducere sine CO2-udledninger markant og står over for den udfordring at nedbringe udledninger fra sektorer, hvor direkte elektrificering eller brugen af vedvarende energikilder ikke er mulig. CCS tilbyder en løsning ved at fjerne CO2 fra røggasser i disse sektorer og lagre den geologisk, hvilket resulterer i såkaldte “negative udledninger”.

En spændende udvikling inden for CCS er fangsten og lagringen af biogent CO2 – CO2 udledt fra biomasse. Dette aspekt af CCS-teknologien er vigtigt for Danmark, da det kan hjælpe med at reducere CO2-niveauer i atmosfæren og understøtte målene i Paris-aftalen.

Udfordringer og Potentiale i CCS

Mens CCS har et stort potentiale, står teknologien over for udfordringer som høje omkostninger, behov for energi til CO2-fangstprocesser og sikkerhedskrav til CO2-lagring.

Industrianlæg, affaldsforbrændingsanlæg, og kraftvarmeværker er potentielle anvendelsesområder for CCS i Danmark. Ved at implementere CCS i disse sektorer, kan landet reducere CO2-udledninger fra procesrelaterede kilder, der ellers ville være vanskelige at eliminere.

Fremtiden for CCS

Danmark har et betydeligt potentiale for CO2-lagring i den danske undergrund. Dette potentiale er kritisk for at kunne opbevare de store mængder CO2, som skal indfanges for at opfylde klimamålene.

Med Danmarks engagement i at nå klimamål og det internationale fokus på CCS som en nødvendig teknologi, ser fremtiden for CCS lys ud. GasDetect spiller en afgørende rolle i denne fremtid ved at tilbyde avancerede løsninger til overvågning og detektion af CO2, hvilket er essentielt for at sikre, at CCS-processer forbliver sikre og effektive.

Hvordan kan GasDetect hjælpe?

Udviklingen af CCS-teknologi har været i gang siden 1970’erne, og der er gjort betydelige fremskridt siden da. I Danmark er CCS set som en vigtig del af klimastrategien, og pilotprojekter og forskning er i gang for at optimere og udvikle effektive metoder til CO2-fangst og -lagring.

GasDetects teknologi muliggør nøjagtig detektion og overvågning af CO2-niveauer under fangst, transport og lagring. Vi har derfor fokus på både medarbejder- og miljøsikkerhed, men er også en sparrende og rådgivende partner når det kommer til sikring af maskinel og drift/proces-sikkerhed.

Hent inspiration til instrumentering her

Ofte stillede spørgsmål

Hvad står CCS for?

CCS står for “Carbon Capture and Storage”, hvilket på dansk oversættes til “Geologisk CO2-lagring”. Det er en teknologi, der fanger kuldioxid fra store emissionskilder som kraftværker og industrianlæg og lagrer den sikkert i underjordiske geologiske formationer.
Hvordan virker CCS?
CCS involverer tre hovedtrin: Fangst, transport, og lagring af CO2.

Fangst: CO2 fanges ved kilden, f.eks. fra røggasser på kraftværker eller industrianlæg, gennem processer som aminskrubning.

Transport: Den indfangede CO2 transporteres ofte via rørledninger eller skibe til et lagringssted.

Lagring: CO2 lagres dybt under jorden, typisk i udtømte olie- og gasfelter eller i dybe salte vandførende lag, hvor den kan opbevares sikkert og permanent.
Hvad er et CO2 lager?

Et CO2 lager er et geologisk sted, hvor indfanget CO2 kan lagres sikkert. Dette kan være i porøse sandstenslag under jordens overflade, ofte under et forseglende lerstenslag, som forhindrer CO2 i at slippe ud i atmosfæren. Disse lagre kan befinde sig både på land og offshore.
Er Carbon Capture and Storage en god ide?

CCS anses generelt for at være en god idé, især som en del af en bredere strategi for at bekæmpe klimaændringer. Det er en vigtig teknologi til at reducere CO2-udledninger fra sektorer, der er svære at dekarbonisere. Men der er også udfordringer såsom høje omkostninger, energikrav til CO2-fangst, og behov for omfattende infrastruktur.
Hvad er Danmarks CCS-strategi?

Danmarks CCS-strategi er fokuseret på at integrere CCS som en nøglekomponent i at nå landets ambitiøse klimamål. Dette inkluderer anvendelsen af CCS i industrien og energisektoren, især hvor det er svært eller dyrt at nedbringe udledninger på anden vis. Danmark undersøger også potentialet for geologisk lagring af CO2 i den danske undergrund.
Hvordan lagres CO2 i undergrunden?

CO2 lagres i undergrunden ved at pumpe den ned i geologiske formationer, typisk mellem 800 og 3.000 meter under overfladen. CO2 kan lagres i porøse sandstenslag, som er overdækket af tætte lerstenslag, der fungerer som forseglinger. Denne lagring sikrer, at CO2’en forbliver isoleret og ikke slipper ud i atmosfæren.
Hvad kan man bruge CO2 til?

Ud over lagring kan indfanget CO2 anvendes i forskellige processer, kendt som Carbon Capture and Utilization (CCU). Anvendelser omfatter produktion af syntetiske brændstoffer (som en del af Power-to-X teknologier), i drikkevareindustrien (til kulsyreholdige drikke), til fremstilling af plastmaterialer, og i forbedrede olieudvindingsmetoder (EOR).

VIDEO: lagring af CO2 i undergrunden

“Fangst af CO2 og lagring af det i undergrunden anbefales af FN’s klimapanel og Klimarådet som et væsentligt bidrag til at opnå de CO2-reduktioner, der er nødvendige for at bremse klimaforandringerne. Potentialet for CO2-lagring er stort i Danmark, og GEUS kortlægger, hvor den danske undergrund er egnet. Se mere på: geus.dk og geoviden.dk/co2lagring Videoen er på dansk og produceret i 2022 af Ane Damgaard Asmussen ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).”