UPS kan redde din gasdetektering og dermed dit liv
Hvad er en UPS?
En UPS (Uninterruptible power supply) er en back-up strømforsyning, der er indrettet så der er en høj grad af sikkerhed for at strømforsyningen bibeholdes, ved fejl på hovedstrømforsyningen.
Reelt kan en UPS opbygges på mange måder. Kernen af USP er: At bibeholde strømforsyning på kritiske komponenter, når hovedforsyningen forsvinder. På et hospital er der mange kritiske apparater, eksempelvis respirator, patientovervågning osv. Derfor har et hospital et avanceret og meget udbygget nødstrømforsyningsanlæg, også kaldet UPS.
I daglig tale tænker mange IT-brugere UPS som et anlæg baseret på batterier. Alle store servere, store netværk og mange kommunikationsinstallationer har en strømforsyningsback-up (UPS) baseret på batterier. Med batteri back-up sikre man bla. at de kritiske installationer kan køre videre, selvom for eksempel et forsyningskabel til ejendommen bliver gravet over ved en fejl. I sagens natur giver det ikke en evighedsgaranti. Det fungerer kun så længe, der er strøm på batterierne. Derfor findes der andre back-up systemer. Dieselgeneratorer der kan starte på få sekunder osv., men de færreste computere kan fungere selv med bare nogle millisekunders afbrydelse. Derfor kan en batteridrevet back-up være helt nødvendigt i overgangsperioden.
Hvorfor skal du have et UPS på dit AGA (Gasalarmanlæg)?
Et gas alarmeringsanlæg er en beskyttelse af personer mod først og fremmest eksplosionsfare, forgiftning eller kvælning, men dernæst også af værdier som bygninger og installationer. Det er især vigtigt at man har et funktionelt gasanlæg ved strømafbrydelse, da f.eks. at nogle gasventiler styres elektronisk. Lyset forsvinder, styresystemer kan lukke ned ukontrolleret, opvarmning løbe løbsk, nedkøling svigte, tanke blive overfyldt osv.
I forbindelse med brand mistes strømforsyningen ofte grundet kortslutninger i kabler. Det er netop i de situationer, hvor det er meget alvorligt at miste strømforsyningen til overvågningsinstallationer, herunder gasdetektering. Ikke bare for personer i bygninger der skal evakueres, men også fordi redningsfolk skal kunne orientere sig om potentielle risici for eksplosioner og/eller giftige gasser. Og alarmer til beredskab og myndigheder skal virke.
Back-up systemet skal virke så længe der er en farlig situation til stede. Den skal være dimensioneret til forsyne både detektorer og centraler, men lige så vigtigt (og mere strømforbrugende) de horn og blink der skal advare personalet. GasDetect søger for en UPS beregning så anlæg, projekteret efter DBI forskrift 233, har minimum 15 timers drift tid i tilfælde af strømsvigt.
Placering af UPSen
Der er ingen alternativ tekst for dette billede
Da en af de væsentlige årsager til strømafbrydelse, er brand, er det vigtigt at UPSen placeres så tæt på alarmeringscentralen som muligt. Hvis den placeres langt væk, er der en høj risiko for at kablet mellem de to tager skade og så er vi lige vidt.
Vedligehold
Da batterierne bliver dårligere over tid er det vigtigt at få kontrolleret dem hvert år. Batterierne bør skiftes minimum hvert 3. år, for at sikre optimal funktionalitet. Hvorfor så det? Fordi det her er back-up systemet og det derfor skal virker upåklageligt, den dag det er nødvendigt.
Summa summarum
Sørg for at dit UPS-anlæg er dimensioneret korrekt. Installer den tæt på centralen. Få anlægget testet hver år. Det er ærgerligt at købe og installere et avanceret og professionelt gasdetekteringssystem, der så ikke virker den dag du skal bruge det, fordi der ikke er strømforsyning til det.
Skulle du have nogle spørgsmål om generel rådgivning herom, eller lyst til at drøfte en specifik problemstilling, så tøv ikke med at give os et kald.
Regler og lovgivning med UPS
Der er to vigtige regelsamlinger, der er vigtige i denne sammenhæng. Den ene er ATEX direktivet og den anden er Arbejdstilsynets bekendtgørelser.
I Arbejdstilsynets bekendtgørelser er det
AT 518, afsnit:
- Signalgivning, der kræver energitilførsel, skal være tilsluttet en anden energikilde i tilfælde af, at den normale energitilførsel afbrydes, medmindre risikoen forsvinder samtidig med, at energitilførslen afbrydes.
- Når et lys- og/eller lydsignal angiver, at der ved igangsætningen påbegyndes en planlagt aktion, skal signalets varighed svare til aktionens varighed.
AT 696, afsnit:
1.6.3 Farer som følge af afbrydelse af energitilførslen
Materiel og sikringssystemer, hvor afbrydelse af energitilførslen kan medføre, at der opstår nye farer, som kan forplante sig, skal kunne holdes i sikker drift uafhængigt af resten af anlægget.
I ATEX direktivet står der
1.0.2. Materiel og sikringssystemer skal konstrueres og fremstilles under hensyntagen til eventuelle funktionsforstyrrelser, således at farlige situationer så vidt muligt undgås.
1.6.3. Farer som følge af strømafbrydelse – Materiel og sikringssystemer, hvor strømafbrydelse kan medføre, at der opstår nye farer, som kan forplante sig, skal kunne holdes i sikker drift uafhængigt af resten af anlægget.