Udekørende servicetekniker (Fyn + Sjælland)
GasDetect søger en udekørende servicetekniker der skal dække Fyn og Sjælland.
Vi beskæftiger os med salg af avanceret gasdetekteringsudstyr, samt service og udlejning af instrumenter. Hos GasDetect fokuserer vi på hele værdikæden i gasdetektering og alarmering. Vi sælger ikke kun gasdetektorer – vi sælger viden. Kunden får ikke en gasdetektor, før det er afklaret, hvad den skal bruges til, hvordan kunden skal bruge den og krav til vedligeholdelse.
GasDetect redder liv og forbedrer processer via rådgivning om og vedligehold af gasdetekteringsløsninger. Vi skaber sikre og meningsfulde arbejdspladser, med ansvarlighed og grundighed, i højeste kvalitet!
Vi er selvfølgelig AGA certificerede ved DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut) og autoriseret el-installatør og både ISO9001 og 14001 certificerede.
Arbejdsopgaver
Som servicetekniker udfører du både intern og ekstern service på gasdetektorer, herunder både på håndholdte produkter og stationære anlæg af varierende størrelse.
Følgende opgaver kan være en del af din arbejdsdag:
Som servicetekniker vil du samarbejde med både offentlige og private virksomheder på Fyn og Sjælland. Dine opgaver bliver koordineret fra vores hovedkontor i Vejle, og som udgangspunkt vil du kende dine besøg minimum 14 dage i forvejen.
Din hverdag understøttes af en kompetent servicekoordinator, der booker dine møder og aftaler, hjælper med at have alting klar til opgaven og som du altid kan ringe til, hvis der sker ændringer i planerne. Desuden et stærkt team af interne sælgere og projektfolk. Og naturligvis og ikke mindst dine kolleger og vores leverandører.
Din profil
For at få succes i jobbet er det et krav, at du har en teknisk uddannelse, som f.eks. elektriker, elektronikmekaniker, elektroniktekniker, maskinmester, vindmølletekniker eller lignende.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du tidligere har arbejdet i en virksomhed med fokus på høje sikkerhedshensyn.
Følgende er forudsætninger for at komme i betragtning til stillingen:
- Du arbejder struktureret.
- Du er god til at planlægge dine opgaver.
- Du forstår vigtigheden af at få tingene gjort korrekt fremfor hurtigt.
- Du er selvstartende og kan arbejde selvstændigt.
- Du er ikke bange for at række ud til dine kolleger, når du er i tvivl.
- Du formår at kommunikere med mange forskellige typer mennesker.
- Du har et højt servicegen og trives med meget kundekontakt.
- Du sætter altid sikkerheden i højsædet! Både din egen og dine kunders.
Din bopæl er på ingen måde afgørende, da vi kommer til at planlægge din arbejdsdag afhængig af, hvor du bor. Det betyder, at du i princippet kan bo i Trekantområdet, og have en 3-dages arbejdsuge på Sjælland. Du kan bo på Fyn og være villig til at køre til Sjælland, eller du kan være bosat på Sjælland, hvor du kan servicere hele Sjælland og øerne.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en arbejdsplads, der vægter frihed under ansvar. Der findes i dag en sælger på Sjælland, mens dine øvrige kolleger befinder sig i Jylland.
I forbindelse med din oplæring skal du forvente flere dage på hovedkontoret i Vejle. Dine dygtige kolleger vil også tage med dig ud på opgaver, så det sikres, at du bliver sat grundigt ind i tingene.
Udover ovenstående vil følgende være en del af din ansættelse:
- En attraktiv løn afhængig af dine kompetencer, plus pension.
- Mulighed for kompetenceudvikling gennem intern og ekstern uddannelse.
- Servicebil med fuldt udstyr.
- Computer, telefon og tøjpakke.
- Sundhedsforsikring.
- En fleksibel arbejdsdag, hvor du selv kan være med til at definere dine mødetider.
- Årlig rejseaktivitet, hvor du møder leverandører og samarbejdspartnere fra forskellige steder i verden.
Her får du muligheden for at arbejde i en niche, hvor det kun er dig selv, der sætter grænser for din professionelle og personlige udvikling. Der er en unik chance for at specialisere dig inden for forskellige områder, hvis du har ambitioner om det.
Ansøgning
Rekrutteringsprocessen varetages af Randstad.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, hos Randstad, Anne Marie Staghøj på tlf. 61959231.
Opstart ønskes snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.
Beskyttelse af persondata
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.