Servicetekniker til gasdetektering og gasanalysatorer
Stillingen:
GasDetect søger en delvist udekørende servicetekniker. Vedkommende skal kunne arbejde selvstændigt med service og idriftsætning indenfor gasdetektering til personbeskyttelse og procesgas-analysatorer. Et job der kræver omhyggelighed, kvalitetsbevidsthed og ordentlighed.
Kunderne spænder fra laboratorier til raffinaderier. Din dagligdag vil bestå af en kombination af slutmontering, idriftsættelse, test, kalibrering, fejlfinding og reparationer. Arbejdet foregår dels på vores værksted i Vejle Syd, kombineret med arbejde ude ved vores kunder hvor arbejdet vil være landsdækkende.
Arbejdet er meget selvstændigt og kræver, at du selv kan planlægge og styre din arbejdsdag i tæt samarbejde med dine kunder og dine tilknyttede sælgere, samt vores øvrige teknikere. Det er et krav, at du kan og vil udarbejde dokumentation omhyggeligt.
Vi sørger for en solid oplæring, der foregår som sidemandsoplæring og ved målrettede kurser hos vores leverandører.


Kvalifikationer:
Vi forventer, at du har en relevant el-teknisk baggrund. Det vil være en klar fordel, at du har erfaring som servicetekniker/rejsemontør, og meget gerne erfaring med instrumentering.
Vigtigst af alt: Du er ærlig og tillidsvækkende og har det overblik, der kræves for at have “styr på” dine opgaver fra start til slut. Det er vigtigt, at du har en faglig stolthed, en professionel indgangsvinkel til opgaverne, er kreativ ift. at finde løsninger på de problemstillinger du møder undervejs. At du kan stå på egne ben og træffe velovervejede beslutninger er et must.
Det er i alle tilfælde et krav, at du ligesom virksomhedens øvrige medarbejdere er nysgerrig og indstillet på at lære nyt. For der kommer løbende nye produkter fra vores leverandører med stigende kompleksitet.
Sprogmæssigt kan du begå dig ubesværet på både dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt.
Vi tilbyder:
Et spændende job, hvor du både personligt og fagligt har muligheden for at sætte dit eget præg på udviklingen af dit eget job.
Et job i en virksomhed, hvor omgangstonen er fri men respektfuld, og hvor en stor selvstændighed og positiv samarbejdsvilje giver meget frie rammer i jobbet.
Virksomheden tilbyder funktionærløn, pensionsordning, og sundhedsforsikring. Gulpladebil stilles til rådighed.
Sidst men ikke mindst kolleger der tager medejerskab for vores fælles arbejdsplads og hvor vi hjælper og støtter hinanden. Og skaber en sjov og spændende hverdag.
Ansøgning:
Ønsker du yderligere information om virksomheden og om stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Søren Torsbjerg Møller på tlf.: 4242 5030.
