Vejle | Fastansættelse, fuldtid
Vil du stå i spidsen for en samlet teknisk serviceorganisation i vækst? GasDetect og SafeExIT oplever stærk vækst og søger en erfaren, ambitiøs og kommercielt drevet serviceleder, der skal drive, udvikle og samle vores tekniske serviceorganisation på tværs af hele Danmark.
Du får det ledelsesmæssige ansvar for et landsdækkende team på 8 primært udekørende teknikere i Jylland og på Sjælland, samt en erfaren servicekoordinator. Dine ansvarsområder spænder bredt: daglig ledelse og coaching af teknikerne, tæt samarbejde med servicekoordinatoren, aktiv deltagelse i salg af serviceaftaler, samt struktur, kvalitetssikring og optimering af arbejdsgangene i serviceorganisationen.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling med både ledelsesansvar og solid teknisk indsigt. Du er handlekraftig, proaktiv og struktureret, og du trives med at skabe overblik, også når det går stærkt. Kørekort (kategori B) er et krav, og det er en fordel, hvis du bor i trekantområdet, da din daglige gang bliver på kontoret i Vejle.
Som en del af ledergruppen refererer du direkte til direktøren, og du får en central rolle med stor medindflydelse. Derudover tilbyder vi konkurrencedygtig løn, pensionsordning med sundhedsforsikring og gode sociale rammer.
Interesseret? Rekrutteringen varetages af Randstad. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Thomas Krogfelt på tlf. 2494 1106 eller thomas.krogfelt@randstad.dk.